Penelopiaden, Margaret Atwood, genre: roman
€60,00
Beskrivelse
Penelopiaden, Margaret Atwood, genre: roman
Penelopiaden
- myten om Penelope og Odysseus
Med 38 forlag fra hele verden som udgivere samler Myteserien nogle af verdens fineste forfattere, der hver især genfortæller en myte efter eget valg. Forfatterne omfatter foreløbig bl.a. Chinua Achebe, Karen Armstrong, Margaret Atwood, A.S. Byatt, David Grossman, Viktor Pelevin, Donna Tart, Su Tong og Jeanette Winterson
Siden Homer har Penelope været indbegrebet af den trofaste hustru, der holdt sine bejlere hen med list. Under Odysseus' 20 år lange rejse svor hun, at hun først ville gifte sig igen, når ligklædet til svigerfaren Laërtes var vævet færdigt. Om natten trævlede hun dagens arbejde op, indtil en slavinde afslørede hende. Til alt held vendte Odysseus samtidig hjem, og efter en drabelig kamp med bejlerne genforenedes han med Penelope.Homers Odysseen er imidlertid ikke den eneste version af historien. Det mytiske materiale var oprindeligt mundtligt – og også lokalt: en myte blev fortalt på en måde et sted og helt anderledes et andet sted.
Margaret Atwood har valgt at lade Penelope og de 12 illoyale tjenestepiger, som Odysseus får hængt ved sin tilbagekomst, fortælle historien. Tjenestepigerne danner et messende og syngende kor, der fokuserer på to spørgsmål: Hvad førte til hængningen af de 12 tjenestepiger og hvad ville Penelope egentlig opnå? Den historie, der bliver fortalt i Odysseen, holder ikke vand, skriver Atwood i sit forord til Penelopiaden.
Mobilepay, bankoverførsel eller kontant
Kan sendes for købers regning
Se mine andre annoncer og køb for 350 kr. eller mere så betaler jeg fragten uden omdeling her i Danmark